Hej Michelle det far/Steen ?
I går Fredag underfrokostpausen på jobbet ville jeg lige ringe til Michelle og høre om hun havde helt styr på programmet for hendes fredag ( biotur med venner og ud og spise )
Da jeg afsluttede samtalen spurgte en kollega mig hvorfor da jag ringede op sagde
”hej det er far” og jeg svarede fordi det var min datter jeg ringede til.
jo jo siger min kollega men, hvorfor siger du far og ikke Steen du er jo ikke døbt far ?
og andre gogger i rummet sagde at deres børn også bare kaldte dem ved navn.
Jeg sagde til dem at det virker helt åndsvagt på mig når et barn kalder deres forældre ved navn.
men de mente at det mest naturlige når alle andre kaldte en ved navn skulle ens barn også.
og jeg kunne så kun svare ” præcis ! ! jeg kan være STEEN for alle men ”kun” far for mine børn og derfor skal hun kalde mig far”
samtalen sluttede så med jeg fik af vide jeg var gammeldags, (med et stor smil og et glimt i øjet)men sjovt og tale om det.Er jeg helt forkert på den ?
October 25th, 2008 14:09
Overhovedet ikke du “gamle”!
I min optik er det fuldstændigt forkert når et barn, eller for den sags skyld en voksen, kalder sine forældrer ved deres navn. Med al ære og respekt for branchen, så er det som regelt (altid) fra folk med en pædagogisk uddannelse der har den opfattelse at deres børn skal kalde dem ved deres dåbsnavn, og ikke deres titel som forælder.
Jeg ville føle en mærkelig skuffelse hvis mine børn begyndte at kalde mig Michael, det ville jeg hurtigt få talt dem fra - jeg er jo ikke en kammerat fra klassen eller en bekendt på fritten, jeg er sgu da deres FAR.
Når det så er sagt, så kalder jeg i øvrigt selv min far for John, men det har sin begrundelse i at han stort set ikke har været der i hele min barndom, og i øvrigt selv på et tidspunkt bad mig om at benytte hans dåbsnavn - så meget for faderskabet!!Så nej min ven, du er (i mine øjne) ikke galt på veje, og tro mig, at hører jeg Michelle kalder dig for andet end far, og i nogen tilfælde “fede” i gården, så skal jeg nok få hende på andre tanker….
November 21st, 2008 15:44
Pudsigt nok, har jeg heller aldrig sagt far til min far. Samme årsag som Michaels. Men mor har jeg sagt, men faktisk også hendes navn. Men jeg vil da værdsætte at blive kaldt mor ( pt. mormand - afledt af farmand) og det vil jeg da også kalde mig selv hvis jeg skulle ringe til min søn. Normalt behøver jeg ikke sige mit navn, han kan jo høre det er mig
December 1st, 2008 04:16
3Czc4h kzcttlgqvzke, [url=http://nhddijqckhyg.com/]nhddijqckhyg[/url], [link=http://pgkuccbnizax.com/]pgkuccbnizax[/link], http://cpxeesalofsl.com/
December 18th, 2008 11:50
Nej, du er absolut ikke forkert på den. Jeg er helt enig med dig, vi kan være på fornavn med alle, men kun mor/far til dem der står og ganske nært. Det er da noget helt specielt fuldstændigt fantastisk, så lad os holde fast i det. Det andet er noget upersonligt syntes jeg. Så jeg omtaler altid mig selv som mor overfor mine 3 piger. Når jeg taler med nevøen er jeg altid Moster og i løbet af 2009 bliver jeg også Faster og jeg insisterer på, at det er det jeg vil kaldes!